VIDEN
-løbende posts med viden og inspiration
Traumer og nervesystemet
Udgangspunktet i NARM terapi er at traumet sidder i nervesystemet - ikke i historien. Derfor er det heller ikke nødvendigt, at klienten fortæller om traumet i detaljer. Faktisk er det muligt at arbejde med traumer, som er ordløse og ubevidste. Nedenstående video illustrerer hvordan nervesystemet fungerer og reagerer på traumer.
Hvordan adskiller NARM sig fra andre behandlingstilgange? Her får du et overblik. Se en opsummering på dansk nederst
NARM CLINICAL APPROACH IS NOT
Primarily historically focused
Focused on trauma stories (content-driven)
Regressive (child consciousness focused)
Cathartic
Pathologically oriented
Goal driven
Strategically based
Behaviorally Focused
NARM CLINICAL APPROACH IS
Primarily present-moment focused
Focused on the adaptions to trauma (proces-driven)
Grounded here and now (adult consciousness focused)
Containment oriented
Ressource oriented
Inquiry driven
Curiosity based
Internal-state based
Focus on shifting underlying patterns that are driven the symptoms
Client driven, with practitioner providing new opportunities for exploration
Focus on symptom reduction
Practitioner driven, with client following their lead
Reference: Laurence Heller & Brad J. Kammer (2022) The Practical Guide for Healing Developmental Trauma
Opsummerende er budskabet i ovenstående oversigt, at du i en NARM-session, der vedrører et traume eller en belastning, ikke behøver at gentage din historie flere gange eller genopleve smerten fra dengang den fandt sted. I stedet er udgangspunktet din voksenbevidsthed, hvorfra du gradvist og i dit eget tempo kan adskille fortiden fra nutiden.
—Rumi
Disse ord er rammende for den forståelse, som NARM bygger på.
NARM opererer med fem kernebehov. Tidligst i udviklingen er behovet for kontakt, dernæst afstemning, tillid, autonomi samt kærlighed og sex.
Mødes vi ikke på tilstrækkelig vis i disse behov, kan vi udvikle overlevelsesstrategier.
En overlevelsesstrategi har til formål at sikre relationen til den omsorgsperson, vi har tæt på, men den er også et kompromis med vores eget selv.
At blive bevidst om disse strategier - som vi alle på en eller anden måde bærer med os - og begynde at kunne adskille os fra dem, leder os tættere på os selv og på kærlighed.
Har du hørt om Internal family systems IFS? - her får du et kort overblik
Af og til inddrager jeg idéer fra IFS i mit arbejde. IFS og NARM er to psykologiske retninger, der ligner hinanden på flere grundlæggende måder og som går rigtig godt i spænd.
IFS er en terapeutisk retning, der har vokset sig stor i USA i de senere år. IFS betragter personligheden som bestående af flere dele. Næsten ligesom i familieterapien, som den udspringer af. Overordnet set er der tre kategorier af dele i IFS. De to første er beskyttende dele, hvoraf den ene kategori er proaktiv og den anden reaktiv. De proaktive dele kaldes ‘managere’. De er fx planlæggende, præsterende og kritiserende. På den måde forsøger de at beskytte os mod emotionel smerte. Lykkes managerne ikke i tilstrækkelig grad, kan reaktive beskyttende dele sætte ind. De kaldes brandslukkere. De er ofte impulsive og kan få emotionel smerte til at forsvinde hurtigt. Eksempler på brandslukkerdele kan være vrede, misbrug eller overspisning. Brandslukkerdele er ikke optaget af konsekvensen bag handlingerne. Den tredje kategori af dele er den, som de to andre forsøger at beskytte os imod. Den kaldes bortviste dele eller dele i exil. Det er dele som rummer traumer og emotionel smerte. De vil egentlig bare gerne have lov at være en bevidst del af personligheden. Managere og brandslukkere er opstået på tidspunkter i vores liv, hvor vi havde brug for dem. De gør gavn på hver deres måde, selv om de ikke alle er så velovervejede. Managerdele er mere socialt acceptable. Det er ofte de dele vi identificerer os med. Få en overblik i illustrationen herunder.
PROTECTS
Proactive resistance, control and judgement. Managers try to avoid interactions or situations that might activate the exile’s attempts to break out and leak feelings, sensations or memories into consciousness.
MAIN JOB
Managers run daily life as being the most ‘acceptable’ part because of similarity to Core Self. They adopt different strategies like controlling, perfectionism, co-dependency. Managers create an illusion of safety with inner critic. They use self sufficiency to prevent humiliation and abandonment.
Examples: Controlling, perfectionism, overachiever, anxiety, procrastination, avoiding risks, being pessimistic, self sabotage, caretaking, people pleasing.
Managers
PROTECTS
Reactive. Automatic reacting, attacking and creating diversions. First responders, acting fast and with no care for consequences.
MAIN JOB
Firefighters have the same goal as managers - to keep exiles away, but adopt different strategies, often impulsive and reactive. They are automatically activated when an exiled part is emerging to surface and things hit too close to home (with feelings of rejection, isolation, failure, traumatic memories).
Firefighters try to create an illusion of stability by numbing and distancing from exiles’ pain with distractions.
Examples: Anger issues, eating disorders, overspending, addictions, obsessions, TV/video game and social media binges.
Firefighters
Parts (often young parts) that have experienced trauma and as a result hold extreme feelings and/or beliefs. Exiles are usually surpressed by the rest of the system (the Protectors) as the latter feel that the pain, terror and fear exiles would bring, will destabilize the system. They want to be loved, cared for, seen and heard, yet when exposed leave the individual fragile and vulnerable.
Examples: Feelings of abandonment, dependency and shame. ‘I am worthless, I am not good enough, I am too much. I must be successful to be lovable, I am a failure’.
Exiles
Kilde: Casuallyluxe.com
I blandt disse dele er der også en ‘del’ som ikke er en del. Dette sted kaldes selvet i IFS. Det er der altid og kan ikke skades af traumer. Selvet er i IFS defineret af 8 c’er. Se billede nedenunder. Fra dette sted er det muligt at undersøge og komme til at forstå de forskellige dele bedre og skabe en bedre balance i systemet. Ingen dele skal ud af systemet, de er alle velkomne. Men ofte vil de bære byrder, som det er muligt at slippe.
Selvledelse er nok mit yndlingsord i IFS. Det henviser både til der, hvor vi er i kontakt med os selv, og der hvor vi oplever en større forbundethed i verden. Alt afhængig af hvilke begreber der giver mening for den enkelte. At have tillid til dette sted i sig selv og lade sig lede derfra kan også kaldes ‘selvtillid’.
